Privatøkonomi

Skat – hvorfor er du så kompliceret?

august 22, 2018

Skat er for rigtig mange mennesker svært at finde rundt i. Der findes mange forskellige former for beskatning og fradrag. Vi taler her om personskat, ejendomsskat, moms, selskabsskat, personfradrag, håndværkerfradrag, etc. I denne artikel fokuseres der udelukkende på den personlige beskatning for at forstå de komponenter der trækkes fra vores løn. Desuden skal vi også kigge på, hvad marginalskatten er for en størrelse.

Som privatperson betaler du skat til både staten og kommunen. Den måde du som privatperson beskattes på, er via den personlige indkomstskat. Indkomstskatten består af flere forskellige komponenter, som er forklaret herunder:

Arbejdsmarkedsbidrag er på 8 % og fratrækkes din bruttoløn som den allerførste beskatning. Den dækker statens udgifter til blandt andet dagpenge, efteruddannelse, orlov, aktivering og meget mere.

Bundskatten er på 11,13 %. Bortset fra det personlige fradrag på 46.000 kr. som kan trækkes fra, så betaler du bundskat af al din lønindkomst.

Topskat ligger på 15 %, og der betales topskat af al indkomst over 498.900 kr.

Kommuneskatten varierer fra kommune til kommune, men ligger gennemsnitligt på 24,9 %

Kirkeskatten betales hvis du er medlem af folkekirken, og varierer, som kommuneskatten, også fra kommune til kommune. Gennemsnitligt ligger den på 0,7 %

Sundhedsbidrag dækker en stor del af de offentlige sundhedsudgifter, og vi betaler 1% af lønindkomsten til dette bidrag.

Ejendomsskat skal betales, hvis du ejer ejendom.

(Kilde: Skatteministeriet 2018)

 

Hvad er en marginalskat?

I Danmark har vi et progressivt skattesystem, hvilket betyder, at folk der tjener flere penge, også betaler en højere procentdel af deres lønindkomst til skat. Lønmodtagere som tjener over 498.900 kr. om året, betaler en marginalskat på over 50 %. Men hvad er en marginalskat? Marginalskatten er den skat du betaler af sidst-tjente krone. Den varierer altafhængig af hvad din indkomst er. Hvis du tjener over 498.900 kr. om året, da vil du komme til at betale topskat. Det vil sige, at alt du tjener over 498.900 kr., bliver beskattet med yderligere 15 %.

 

Eksempel på beregning af marginalskat

Lad os beregne marginalskatten på en lønmodtager som tjener over 498.900 kr. om året:

bundskat, topskat, sundhedsbidrag, personskat, skat, marginalskatLægger vi skatterne sammen får vi en sum på 52,03 %. Det skrå skatteloft i 2018 sikrer, at man ikke kan betale mere end 52,02 % i skat. Derudover skal vi lægge kirkeskat og AM-bidrag til. Først lægges kirkeskatten til:

Det ganger vi med arbejdsmarkedsbidraget, fordi vi ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag to gange:

Og derefter lægger vi 8 % arbejdsmarkedsbidrag til:

Det betyder, at marginalskatten af den sidst-tjente krone for en lønmodtager der tjener mere end 498.900 kr. om året er 56,50 %.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *