Finansielle instrumenter

Obligationer

maj 24, 2017

Obligationer kan være en smule kompliceret at forstå, og kommer nok til at være blandt de mest komplicerede (og kedelige) emner jeg kommer til at beskrive på hjemmesiden. Det er dog ikke til at komme udenom, at det er vigtigt at vide noget om, hvis man vil købe fast ejendom. Allerførst vil jeg nævne de forskellige former for obligationer der findes, og derefter vil jeg forklare vigtige begreber.

Obligationer, obligationslån og realkreditobligationer
Forstå obligationer og realkreditsobligationer

Forskellige former for obligationer

Den finansielle verden er forunderlig, og de finansielle instrumenter findes i forskellige former og farver. Når vi snakker om obligationer, så findes de i tre forskellige former.

Realkreditobligationer: Bliver udstedt af et finansielt institut på vegne af boligejer, som skal finansiere et boligkøb. Disse obligationer er ganske sikre, da der stilles sikkerhed i huset.

Statsobligationer: Er udstedt af staten eller er en statsgaranteret virksomhed. Om en statsobligation er sikker, afhænger af landets økonomi. Danske statsobligationer er meget sikre, og derfor er renten på dem også meget lav. Derfor kan det næsten ikke betale sig at investere i en dansk statsobligation, da renten på denne ligger under inflationen. Klik her for at forstå, hvornår det kan, og hvornår det ikke kan betale sig at investere i instrumenter der giver lavere renter end inflationen.

Virksomhedsobligationer: Udstedes af virksomheder. Sikkerheden på disse obligationer kan variere meget, afhængig af hvor stabil virksomheden er.

Vigtige termer i forbindelse med obligationer

Løbetid

Når du låner penge, så vil personen du låner penge af gerne vide hvornår han kan regne med at have alle pengene tilbage under hovedpuden. Den tid der går fra, at du låner penge, og til at lånet er 100 % tilbagebetalt, kalder vi for løbetid.

Sikkerhed og risici

Når man i den finansielle verden snakker om sikkerhed, så handler det om, hvor sikker man er på at få sine penge tilbage, når løbetiden er ovre. Jo højere sikkerhed der er på et instrument, jo lavere risiko er der også. Det hænger sådan sammen, at hvis et instrument er meget sikkert, så får du mindre i afkast for det (dvs. du skal ikke ”belønnes” lige så meget for at tage lav risiko, som du tager høj risiko).

Rente

Når du låner penge af en bank, så er det naturligt, at du betaler en rente. Det gør du også til køberen af obligationen. Renter kan være faste eller variable. Hvis du vælger at låse renten fast, så vil renterne være højere end hvis du vælger en variabel rente.

Kurstab og kursskæring

Når du udsteder en obligation er der både kurstab og kursskæring på. Et kurstab betyder, at kursen altid vil være lavere end 100 (i teorien kan den godt være 100). Hvis du skal låne 1.000.000 kr., og kursen ligger på 98, så har du et kurstab på 2 kurspoint. Dvs. du skal optage et lån på 1.020.000 (som er din hovedstol), for at få udbetalt 1.000.000 kr.

En kursskæring skal ses som det gebyr et realinstitut tager for at handle en obligation. Så hvis du kursskæringen er på 0,2 kurspoint, og kursen er på 98, da vil kursen pr. obligation være 97,8. Hvis du så vil indfri obligationen, så betaler du maksimalt kurs 100.

Sammenhæng mellem kursen og rente

Kursen stiger hvis renten falder, og omvendt vil kursen falde, hvis renten stiger.

Kursen på obligationer, er som ved alle andre instrumenter, styret af udbud og efterspørgsel. Hvis du har købt en obligation til en rente på 4 %, og renten i markedet falder, så vil en anden investor købe din obligation for en højere kurs for at få samme faste rente på 4 %.

Når du skal udstede obligationer, så er du interesseret i at udstede til den højeste kurs muligt, og med den laveste rente. Jo lavere kursen er, jo højere effektiv rente skal du betale (og du er interesseret i at betale den laveste effektive rente). Hvis du udsteder obligationer til kurs 90, og låner 1 mio. kr., så modtager du 900.000 kr., men skal ved obligationens udløb betale 1 mio. kr. tilbage. Derfor er du som obligationsudsteder interesseret i at komme så tæt på kurs 100 som muligt. Du skal også være opmærksom på, at du betaler rente af 1 mio. kr., og ikke af de 900.000 kr. som du får udbetalt.

Afdragsfrihed

Obligationer kan også fås som afdragsfrie. Dvs. du i de første måske 10 år ikke afdrager på lånet, men at du så de næste 20 år begynder at afdrage. Der skal du også være opmærksom på, at du så vil komme til at afdrage mere, end du ville have gjort, hvis du havde valgt at afdrage over alle 30 år. Kursen på afdragsfrie obligationer er lavere end på de ikke-afdragsfrie obligationer.

Indfrielse

Du betaler de lånte penge tilbage.

Obligationsudsteder

Som med alle andre produkter der handles, er der en køber og en sælger (sælgeren kalder vi obligations udsteder) af en obligation. Forestil dig, at du skal købe et hus, og vil låne penge til finansieringen af huset. Så vil du udstede en obligation, som en anden person / investor så køber (i praksis går du til et pengeinstitut, som så udsteder obligationen på vegne af dig). Se det som om, at køberen låner dig penge til dit huskøb.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *